Jeg begyndte med en idé om, at det kunne lade sig gøre, at lave en form der kan ændre facon fra emne til emne, ved at bruge det samme princip som benyttes i en Pinart, som den viste.
Formålet med formen
Formålet med denne type form skulle være at lave krummende facadeelementer,
så der kan laves bygningerne med facader i organiske faconer, vha. en
mængde elementer, der samles til en helhed, lige som det er gjort med
Chanel-pavillonen vist her på billedet. Elementerne til Chanel-pavillonen
er dog fremstillet af glasfiberforstærket polyester, der er støbt i kostbare
forme, som er fræset ud vha. CNC fræsemaskiner.
Der er i projektet lavet en simpel form med 24 indstillelige nåle. Formålet med formen er, at lære egenskaberne for en Pinart/diskret-form at kende, for senere at kunne bruge de opnåede erfaringer, når en form til industrielt brug evt. skal udvikles.
Nålene
Formens nåle står tæt
op ad hinanden og nålene har et kvadratisk tværsnit på 43 x 43 mm, med
rundede toppe. Toppene er rundede for at undgå skarpe hjørner op i mod
formfladen, der kan give ujævnheder i form af trin.
Højden af nålene styres vha. en gevindstang der indstilles i højden med en skruemaskine. I en form til industriel brug skal nålene indstilles med en robot, der indstiller nålene ud fra en CAD-model.
Hen over nålene er lagt et løst stykke skumgummi med en gummimembran ovenpå. Skumgummiets funktion er at udglatte de ujævnheder som overfladen ellers vil få pga. nålene. Gummimembranens funktion er, at give en tæt overflade der kan støbes fra.
For at kunne lave konkave faconer på formen suges membranen og interpolatoren ned til overfladen vha. vakuum i formen.
Ved brug af vakuum er det muligt at lave lodrette sektioner i formen.
Til at give emnerne skarpe kanter, bruges en ramme, der placeres oven på membranen. Rammens kanter tilpasses membranens krumme overflade. De gør det muligt at samle elementerne til en større helhed
Gennem projektet er formens egenskaber studeret. Bl.a. evne til at lave højdeforskelle mellem to nåle, gentagelsesnøjagtighed samt forskellige tykkelser af skumgummi til udjævning af formens overflade.
Til formen er det oplagt at bruge fiberforstærket beton, der sprøjtestøbes i formen. Sprøjtestøbningen gør, at der kan laves tynde tredimensionelle faconer uden der er behov for en overform. Fiberforstærkningen i betonen gør, at der til ovennævnte anvendelse ikke behøver konventionel armering. Dog skal der i mange tilfælde stadig anvendes armerings-jern/net ved udstødning i den blivende forskalling. Til forsøgene med formen er der indtil nu lavet støbninger med gips og med støbning af konventionel beton.
Ideen er at formen skal bruges til at lave tynde facadeelementer eller blivende forskalling til fx insitu-betonstøbninger som det bl.a. kendes fra Filigran elementer.
Status for projektet er nu, at det er vist muligt at lave en form der kan gengive krumme overflader. Formen er testet med gips og uarmeret beton. Under de udførte tests, er der gjort en række opdagelser, der er brugbare til en evt. udvikling af en form til industrielt brug.
Fremtiden for projektet kendes endnu ikke, da der pt. ikke er nogle samarbejdspartnere, eller nogen konkrete planer for hvordan ideen kan komme tætte på en industriel anvendelse.
Troels H. Pedersen and Torben Lenau: Variable Geometry Casting of Concrete Elements Using Pin-Type Tooling, J. Manuf. Sci. Eng. -- December 2010 -- Volume 132, Issue 6, 061015 (10 pages) doi:10.1115/1.4003122