Baggrund.
Den eksisterende litteratur indeholder hovedsagelig generel information, hvorfor den enkelte lærer oftest supplerer undervisningen med egne eksempler. Der findes således alene på de danske ingeniørskoler ganske mange eksempler, som ville kunne forbedre den produktionstekniske forståelse blandt mange danske produktions-ingeniørstuderende hvis de kunne gives en elegant adgang hertil.

Undervisning inden for fagområdet stiller krav om opdateret information og anvendelseseksempler om fremstillingsprocesser, konkrete maskiner, udstyr, materialer og præfabrikerede komponenter. Uden opdateret information vil en troværdig estimation af procesparametre og kostpris ikke være mulig. Endvidere er de studerendes motivation stærkt afhængig af adgang til pålidelig og opdateret information om tidssvarende produktionsudstyr.

Et sådant behov dækkes ikke i den bestående procestekniske litteratur. Denne litteratur giver normalt en overordnet indsigt i de enkelte processer; men kan i sagens natur ikke være opdateret i forhold til konkrete maskiner og disses kapabilitet. I praksis har de enkelte ingeniørskoler derfor oprettet biblioteker med anvendelseseksempler og brochurer for en bred vifte af processer og maskiner. For ingeniørskolerne opleves denne biblioteksfunktion generelt som værende utilstrækkelig, og vedligeholdelsen af bibliotekerne opfattes som en overordentlig tidskrævende opgave.

Pragmatisk opbygning.
Med en procesteknisk database placeret på internettet åbnes muligheden for synergi mellem ingeniørskolerne så informationer om udstyr, priser, leverandører, anvendelseseksempler, præfabrikerede komponenter gøres tilgængelig for alle. Fremgangsmåden ved udvikling af databasen er pragmatisk, idet de enkelte deltagere selv bestemmer hvilke informationer de vil medtage for hver proces. Årsagen er hensynet til deltagernes tidsforbrug: hvis man har noget interessant information kan det lægges i databasen uden hensyn til om det er komplet. Det eneste krav er, at indholdsfortegnelsen følges og det skrives i logbogen hver gang et nyt materiale inlægges eller der foretages ændringer. Det er så herefter op til de enkelte netværksdeltagere at opdatere links i deres del af databasen.